FAQ - mitCFU


 

Hvordan logger jeg på mitCFU?

Du kan logge ind med dit UNI-Login (se videoen) eller med WAYF

Hvis du vil logge ind med WAYF, gør du følgende:

  1. Gå ind på mitcfu.dk
  2. Klik på WAYF, vælg din skole/institution, og log på din skoles system, hvis du ikke allerede er logget på
  3. Acceptér overførsel af dine oplysninger til mitCFU ved at klikke på OK
  4. Hvis mitcfu.dk godkender dine oplysninger, får du adgang

Læs mere om WAYF 


Hvordan logger jeg af mitCFU og skifter bruger?

Hvis I er flere personer ved samme computer/tablet/mobil, der arbejder med mitCFU, har I brug for at logge af mitCFU, når I skal skifte bruger.

Log af mitCFU
Når du skal logge af mitCFU, skal du lukke alle browservinduer på din computer/tablet/mobil.
CFU har ikke en knap til at logge af, fordi UNI-Login er et SingleSignOn-system, hvor man logger ind på alle de tjenester, som UNI-Login giver adgang til (samtidigt).

Skift bruger i mitCFU
Log på mitCFU som normalt.
Hvis browseren husker den tidligere brugeres UNI-Login, rydder du browserens cookies, lukker browseren og åbner den igen. Herefter logger du på mitCFU.


Hvorfor kan mine elever ikke se de film/tv-udsendelser i mitCFU, jeg har bedt dem arbejde med?

Som lærer vælger du, hvilke digitale materialer (film/tv/e-bøger) dine elever skal have adgang til i mitCFU.

Når du har booket materialet til eleverne, kan de enten logge på mitCFU og finde materialet (A), eller de kan følge et link fra dig (B).

A. Eleverne logger på mitCFU med deres UNI-Login og finder materialet under MINE MATERIALER i menuen (direkte link til MINE MATERIALER: https://mitcfu.dk/mm/).

B. Du starter afspilningen af filmen/tv-udsendelsen, kopierer den URL, der står i adressefeltet under afspilningen og sender den til eleverne. Eleverne skal logge på for at kunne se filmen/tv-udsendelsen.

Bonusinfo:

  • Eleverne kan få en mail, hver gang du booker digitale materialer til dem, hvis de indtaster deres mailadresse i mitCFU (og efterfølgende bekræfter ved at klikke på det tilsendte link)
  • Alle elever kan i mitCFU se de materialer, du har booket til dem, uanset mail adresser
  • Eleverne kan selv søge tv-udsendelser i mitCFU og bede dig booke dem til dig 

Hvordan giver jeg mine elever adgang til at se kapitelsæt til en tv-udsendelsen?

For at dine elever skal kunne se kapitelsæt til en tv-udsendelse, skal du give dem adgang til det:

  • Book tv-udsendelsen til eleverne
  • Gå til MINE MATERIALER, og klik på tv-udsendelsen
  • Klik på Vælg kapitelsæt til bookingen
  • Vælg det ønskede kapitelsæt under Mulige kapitelsæt
  • Se evt. indholdet ved at klikke på Vis
  • Klik på Tilføj

Hvordan indstiller jeg mine fag og klassetrin?

Når du er logget ind, vælger du "Funktioner" - "Mine indstillinger". Her vælger du et stykke nede på siden "Dine fag". Her kan du tilføje dine fag og klassetrin. Når du har gjort det vil du få tilføjet nogle direkte link til de nyeste materialer eller inspiration til faget på vores hjemmeside. Genvejene bliver placeret under "Søg i samlingerne" - "Alle materialer" samt "Materialer til din undervisning".


Skal jeg vælge hele klassen/holdet eller navngivne elever, når jeg booker digitale læremidler – og hvordan?

Hvis du vil booke til en hel klasse eller et hold, kan du nøjes med at vælge klassen eller holdet. Hvis din skole ikke har defineret en klasse eller et hold*, som passer til det, du skal booke, må du i stedet booke til navngivne elever:

  • Vælg 'Antal eksemplarer' ved booking
  • Skriv antal elever, fx 5 (så bookes der 6 - du får nemlig også selv et), og gennemfør bookingen
  • Gå til Mine materialer, og åbn bookingen
  • Klik på ”Vælg, hvilke personer der skal have bogen”
  • Klik på ”Rediger”
  • Vælg navnene på de 5 elever.

*Det er skolen, der definerer, hvilke elever (UNI-Login) der er tilknyttet skolens grupper (herunder klasser og hold). Eventuelle fejl skal derfor rettes af din skoles UNI-Login-administrator.


 

Hvor kan jeg se mine lån?

  • Klik på MINE MATERIALER i menuen
  • Her kan du se alle dine lån - digitale og fysiske - samt kapitelsæt og reserverede biografbilletter. 
  • Du kan både se dine aktive lån og fremtidige bookinger/reservationer

 

Hvordan fornyer jeg mine lån?

Fysiske materialer:

  • Klik på MINE MATERIALER
  • Markér fanen ”Fysiske materialer”
  • Markér det lån, der skal fornyes, og klik på ”Forny et udlån". Du ser nu dit lån i bookingsystemet.
  • Markér det pågældende lån i checkboksen til venstre
  • Klik på ”Forny markerede lån”, og klik på ”OK” for at gennemføre fornyelsen af lånet
  • Man kan forlænge et lån én gang (selvfølgelig under forudsætning af, at det er muligt)
  • Man kan tidligst forny et lån 14 dage, dog senest 3 dage, før det skal afleveres
  • Man kan forlænge et lån i 10 arbejdsdage. Sædvanligvis vil det betyde, at man kan skubbe afhentningstidspunkt 14 dage frem i tiden. Men der tages hensyn til ferier/ikke-køredage, så der kan blive tale om, at lånetiden bliver større end 14 dage.

Digitale materialer:

  • Book materialet igen, ligesom første gang du bookede

 

Hvordan søger jeg en bestemt materialetype, fx materialesæt?

  • KLIK på SØG I SAMLINGERNE i menuen
  • Vælg "Materialesæt"
  • Nu kan du foretage hurtigsøgning efter digitalt materiale, efter fag eller efter niveau
  • Brug evt. Filter til at indkredse din søgning

 

Syntestisk tale - hvordan skifter jeg fra engelsk til dansk tale i Windows 10?

Hvis du ikke har indbygget dansk talesyntese i Windows 10, kan du i stedet benytte en anden dansk talesyntese.

Sådan oplæser du oplæser et afsnit med Adgang for alle:

• Hent og installér talesyntese-fjernbetjeningen på adgangforalle.dk, hvor du desuden finder hjælp, FAQ, beskrivelse af funktioner samt support til denne talesyntese, som stilles gratis til rådighed af Digitaliseringsstyrelsen
• Åbn både e-bogen og Adgang-for-alle-fjernbetjeningen
• Tjek, at enhedens lyd er slået til
• Markér teksten i e-bogen, og klik på 'Kopier tekst' i den grå dialogboks, der kommer op - du kan ikke bruge CTRL+C i denne sammenhæng
• Klik på Play-knappen på Adgang-for-alle-fjernbetjeningen


Hvordan booker jeg digitale materialer til prøver?

Når du booker til et hold, kan bookingen straks efter ses af den enkelte elev under Mine materialer i mitCFU. Dagen før bookingperiodens første dag får eleven desuden en mail med oplysninger om bookingen. Dette er ikke hensigtsmæssigt til eksamensbrug.

E-bookinger til eksamensbrug kan udføres på en særlig måde, for at undgå at eleverne kender til en booking før eksamen starter:

  1. Book til et antal elever, ikke til et hold
  2. På eksamensdagen: Find bookingen i mitCFU > Mine materialer
  3. Udpeg den enkelte elev, når eleven har trukket sit eksamensspørgsmål. Skal alle elever have adgang på samme tid, udpeges de alle i samme arbejdsgang
  4. Eleven kan straks streame, efter at have logget på mitCFU